Hvad er PostNord Varebrev?

PostNord Varebrev er en distributionsløsning hos PostNord, med Track & Trace til mindre vareforsendelser af lav værdi til udlandet. 

Varebreve leveres til modtagere i:

  • Norden i løbet af 2-3 hverdage
  • Øvrige Europa i løbet af 2-4 hverdage
  • Øvrige udland i løbet af 3-8 hverdage

PostNord kan give flere oplysninger om Varebrev, samt leveringstider til øvrige lande.

Opsætning af PostNord Varebrev 

For at komme i gang med bestille PostNord Varbrev forsendelser gennem Pakkelabels.dk skal du bruge:

  • En konto hos Pakkelabels.dk (gratis at oprette her).
  • Du har en aftale om håndtering af Varebrev til udlandet med PostNord (kontakt PostNord's erhvervskundeservice for at få en aftale, hvis du ikke har en i forvejen).
  • Pakkelabels.dk kundeservice har bekræftet at din fragtaftale med PostNord er aktiveret på din Pakkelabels-konto.

Sådan håndterer du PostNord Varebreve til udlandet

Processen for afsendelse af Varebrev forsendelser til udlandet er som følger:

1. Du logger ind på din Pakkelabels-konto.

2. Du bestiller dine Varebrev forsendelser til de ønskede lande, printer dine pakkelabels og gør forsendelserne klar til afhentning.

3. Når alle forsendelser for den dag er blevet gjort klar, gå til Forsendelser > Dokumenter > Waybill. Vælg fra og til dato, og tid. Skriv hvor mange sække/postcontainere du har den dag, og klik på Hent.

4. Der vil blive genereret en dirigeringsseddel og en waybill (følgseddel). Du skal nu udskrive dirigeringssedlen og din waybill i tre kopier og sørge for følgende:

  • Dobbelttjekke din waybill om antal forsendelser per land stemmer med de faktiske forsendelser.
  • Vægtene på waybill er kun vejledende. Du skal derfor efterveje dine forsendelser samlet. Derefter skal du strege de tal (Samlet vægt i kg) der står på waybill ud og skrive den faktiske vægt ved siden af (på alle tre kopier). 
  • Sætte dirigeringssedlen fast på den plastiksæk (el. de sække), der indeholder dine Varebrev forsendelser.
  • Skrive dato og sætte underskrift på dirigeringsseddel (på alle tre kopier).
  • Få chaufføren's underskrift på alle tre waybills, når han kommer for at hente pakkerne eller når du indleverer dine forsendelser.

Eksempel på en waybill:

Fandt du dit svar?