Har du en Shopify-shop, så kan du automatisere din ordre- og fragthåndtering med vores integration, der er en del af Shipmondo App.

Du kan læse hvad denne App gør her.

1 Installer App'en på din Shopify-shop

Klik her for at gå til Shipmondo App på Shopify App Store. 

Installer App'en på din Shopify-shop (følg instruktionerne på skærmen).

Aktivering af valgfrit udleveringssted-vælger på din shop

Valgfrit udleveringssted/Pakkeshop-vælger er en udvidet funktion i vores Shopify Shipping Module App, som kræver at din webshop har adgang til CarrierService API. Shopify CarrierService API kan opnås på en følgende måde:

a) Hvis du har Advanced Shopify plan eller højere, så er API’et indkluderet i din Shopify plan

b) Har du Basic eller Standard Shopify og betaler dit abonnement til Shopify på årsbasis, så kan du få adgang til API’et gratis

c) Har du Basic eller Standard Shopify og betaler månedligt til Shopify, så kan du tilkøbe adgang til CarrierService API for $20 pr. måned

Ved b) og c) skal du kontakte Shopify kundeservice for at få CarrierService API aktiveret på din webshop.

NB! Installerer du App'en uden at have CarrierService API aktiveret på din shop, vil integrationen stadig fungere, men blot uden valgfrit udleveringssted/Pakkeshop-vælger på din ved checkout på din shop.

2 Vælg den korrekte integrationsløsning

Når du har installeret App'en, vil nye ordrer fra din shop vil automatisk blive importeret til din Shipmondo-konto hvert 10. minut. Du finder som udgangspunkt de importerede ordrer du under Forsendelser > Kladder.

Shipmondo har som standard valgt integrationsløsning Overfør til forsendelseskladder, når du installerer App'en.

Ønsker du at bruge ordrehåndtering på Shipmondo, kan du redigere opsætningen af din ordreintegration i din konto under Indstillinger > Integration > Ordreintegration.

NB! Det er vigtigt, at du vælger den rigtige integrationsløsning, som passer til netop din forretning for at få et effektivt setup. Læs om forskellen mellem de to løsninger her.

Send T&T-nummer retur

Den funktion gør at sporingsnummer bliver sendt tilbage til din webshop og gemt på ordren, samt at ordren bliver "fulfilled" på din Shopify-shop. Ved evt. del-levering bliver ordren på Shopify "fulfilled" 100% efter den første leverance og det er kun det første T&T-nummer, som bliver gemt på ordren i Shopify.

Send leverance e-mail fra shop

Du har mulighed for at tilvælge funktionen Send leverance e-mail fra shop, og den vil sørge for at en Shipping confirmation bliver sendt til kunden fra din Shopify admin. Indhold af denne besked kan du tilpasse inde på din Shopify admin under Notifications.

Brug overført vægt (Ordrehåndtering)

Benytter du Shipmondo App med Ordrehåndtering i Shipmondo, bliver vægten fra varerne på dine shopordrer automatisk overført til dine ordrer i Shipmondo, såfremt du har angivet vægt på dine varer på din Shopify admin.

Ved at tilvælge funktionen Brug overført vægt (Ordrehåndtering), vil de automatisk overførte vægte blive brugt, når du opretter dine forsendelser i Shipmondo.

3 Opsæt dine leveringsmetoder i App'en

Opsætning af leveringsmetoder med valgfrit udleveringssteder foregår i vores fragtmodul opsætning, men vores fragtmodul fungerer også med Shopify shipping rates standardopsætning.

Er der et leveringsland, som du ikke kan opsætte med vores fragtmodul, eller har du f.eks. brug for at opsætte mulighed for at vælge afhentning på din firmaadresse som leveringsmetode, så skal du blot sætte det op i Shopify shipping rates.

I listen forneden kan du se de transportører og lande, hvor du kan tilbyde dine kunder valgfrit udleveringssted gennem vores fragtmodul:

  • Bring (DK, NO, FI, SE)
  • DAO365 (DK)
  • GLS (DK, SE)
  • PostNord (DK, SE, NO, FI, AT, BE, LT, EE, NL, DE, LU, LV, FR)

Du kan finde eksempler på opsætning af Shipmondo App her.

4 Opret dine forsendelser ud fra importerede ordrer

Læs hvordan du opretter en forsendelse ud fra en importeret ordre her.

Fandt du dit svar?