Der skal bruges følgende oplysninger til opsætningen:

  • Dit betalingsgateway forretningsnummer (også kendt som merchant id)
  • Dit betalingsgateway API bruger login og password
  • Dit betalingsgateway krypteringsnøgler (k1 og k2)

1. Find dit forretningsnummer

Log på din DIBS administration og gå til Opsætning > Rediger profil.

Øverst på denne side kan forretningsnummeret findes under DIBS Merchant ID.

2. Opret API bruger i DIBS

Gå til Opsætning > Brugerstyring > API-brugere.

Under API-brugere, klik på Opret nyt login, og giv det et login og password. Gem dette API login og password til senere.

NB! Password må ikke starte med et special tegn.

3. Find dine krypteringsnøgler

Gå til Integration > MD5 nøgler.

Øverst på denne side kan krypteringsnøglerne k1 og k2 findes.

4. Tilføj din betalingsgateway til din Shipmondo-konto

Log på din Shipmondo-konto. 

Gå til Indstillinger > Integration > Betalingsgateways og klik på Plus-knappen (+), nederst til højre. 

Giv din betalingsgateway et navn og vælg "DIBS" under Udbyder.

Angiv derefter dit Forretningsnummer (Merchant id), API login og kodeord fra trin 2, og krypteringsnøglerne k1 og k2 fra trin 3. Klik dernæst på Opret.

Herefter er du klar til at tilknytte din betalingsgateway til din ordreintegration.

Fandt du dit svar?