Det er muligt at importere lister med leveringsadresser igennem CSV eller Excel filer, så de ligger som importerede kladder, hvorefter man med få kliks oprette forsendelser og pakkelabels til sine ordrer.

Introduktion

Vores CSV og Excel import funktion er en fleksibel løsning, hvor du selv kan opsætte felterne og berige med de manglende oplysninger under importen.

Herunder er et eksempel på en CSV og Excel fil. 

Du kan hente filerne til din egen computer og bruge dem som skabelon til at udfylde med dine leveringsadresser.

Det er lettest at arbejde med Excel filen, hvorfor vi anbefaler dig at bruge den, hvis du har Excel installeret på din computer.

CSV fil

Eksempel på indholdet i en CSV fil med 1 adresselinje:

navn,adresse,postnr,by,land,email,mobil,ordre_id
"Jens Hansen","Rugløkkevej 18",5240,"Odense NØ",DK,jens@hansen.dk,12345678,1337

Hent CSV-filen her

Excel fil

Eksempel på en Excel fil, som er udfyldt med 1 adresselinje:

Hent Excel-filen her.

Sådan gør du

Fremgangsmåden for import er den samme for CSV og Excel filer. 

I gennemgangen herunder benytter vi CSV filen.

1 Upload fil

Gå til Forsendelser > Kladder. 

Klik på dropdown til højre for Opret forsendelser knappen og vælg Importer fra fil.

Fil: Her vælges den lokale fil på din computer.

Tegnsæt (kun krævet ved CSV): Her vælges det tegnsæt som filen har. Tegnsættet afhænger af hvilket program, der er benyttet til at generere filen. Hvis du er i tvivl, så kan du prøve dig frem. I vores CSV fil vælger vi "UTF-8".

Separator (kun krævet ved CSV): Her vælges hvordan data i filen er separeret. I vores CSV fil vælges komma ",".

Feltoverskrifter: Her vælges om første linje er en overskriftslinje. Det vil sige, om første linje indeholder en beskrivelse af felterne. I vores CSV fil er første linje feltoverskrifter.

Når valgene er gjort, trykkes der Næste.

2 Opsætning af felter

Du ser nu nedenstående vindue med alle de felter som, du har mulighed for at udfylde i systemet udfra din importerede fil. 

Udfra hvert felt er der en dropdown-boks samt et tekstfelt. I dropdown-boksen vises de felter, som er indlæst fra filen. 

I tekstfeltet kan du vælge at skrive en tekst, som vil blive brugt i stedet for et felt fra filen. Det vil ofte være brugt ved afsenderoplysninger.

Afsenderoplysninger er ikke udfyldt i vores fil eksempler.

Disse udfyldes derfor manuelt.

Nedenfor er et eksempel på hvordan opsætningen kan laves: 

  • Modtageroplysninger samt ordre ID’et er hentet direkte fra filen
  • Afsenderoplysninger er indtastet manuelt i tekstfelterne
  • Skabelon ID angives. Skabelon ID henviser til forsendelsesskabelonen, der skal anvendes, når forsendelsen skal oprettes (herunder valg af transportør, fragtprodukt, vægtklasse og services). Skabelon ID kan findes under Forsendelser > Skabeloner i menuen.

Det er muligt at gemme opsætningen til senere brug. Det vil sige, hvis du en anden gang skal importere en fil med samme format, så kan du genbruge opsætningen. Opsætningen gemmes ved at trykke Gemte opsætninger > Gem opsætning.

Når opsætningen er færdig, trykkes der Næste.

3 Import af kladder

Systemet vil nu gå i gang med at importere filen og præsentere dig for en kvittering, når den er færdig.

4 Oprettelse af forsendelse udfra importerede kladder

De importerede kladder kan nu findes under Forsendelser > Kladder.

Marker nu den kladde/de kladder, som du ønsker at oprette forsendelser for og tryk dernæst Opret forsendelser.

Herefter ser du et vindue som vist forneden.

Vælg eventuelt printeren der skal udskrives automatisk på, og om der skal automatisk vælges nærmeste udleveringsted.

Sæt herefter flueben ved Jeg accepterer handelsbetingelserne og klik på Opret.

Når forsendelserne er oprettet, kan de findes under Forsendelser > Bestilte.

Fandt du dit svar?