Det er muligt at importere lister med leveringsadresser igennem CSV filer, så de ligger som importerede kladder, hvorefter man med få kliks oprette forsendelser og pakkelabels til sine ordrer.

Introduktion

Vores CSV import funktion er en fleksibel løsning, hvor du selv kan opsætte felterne og berige med de manglende oplysninger under importen.

For at gennemgå hvordan du bruger CSV import funktionen, vil vi tage udgangspunkt i nedestående CSV fil med 8 felter og 1 adresselinje (en lignende fil kan hentes her): 

navn,adresse,postnr,by,land,email,mobil,ordre_id
"Jens Hansen","Rugløkkevej 18",5240,"Odense NØ",DK,jens@hansen.dk,12345678,1337

Sådan gør du

1 Upload CSV filen

Gå til Forsendelser > Kladder > Importer fra CSV.

Her åbner et vindue, hvor du skal tage stilling til fire 4 ting:

Fil: Her vælges den lokale fil på din computer.

Tegnsæt: Her vælges det tegnsæt som filen har. Tegnsættet afhænger af hvilket program, der er benyttet til at generere filen. Hvis du er i tvivl, så kan du prøve dig frem. I vores CSV fil vælger vi "UTF-8".

Seperator: Her vælges hvordan data i filen er separeret. I vores CSV fil vælges komma ",".

Feltoverskrifter: Her vælges om første linje er en overskriftslinje. Det vil sige, om første linje indeholder en beskrivelse af felterne. I vores CSV fil er første linje feltoverskrifter.

Når valgene er gjort, trykkes der Næste.

2 Opsætning af felter

Du ser nu nedenstående vindue med alle de felter som, du har mulighed for at udfylde i systemet udfra CSV filen. 

Udfra hvert felt er der en dropdown-boks samt et tekstfelt. I dropdown-boksen vises de felter, som er indlæst fra CSV filen. 

I tekstfeltet kan du vælge at skrive en tekst, som vil blive brugt i stedet for et felt fra filen. Det vil ofte være brugt ved afsenderoplysninger.

I vores CSV fil eksempel er afsenderoplysninger ikke udfyldt.

Disse udfyldes derfor manuelt.

Nedenfor er et eksempel på hvordan opsætningen kan laves: 

  • Modtageroplysninger samt ordre ID’et er hentet direkte fra CSV filen
  • Afsenderoplysninger er indtastet manuelt i tekstfelterne
  • Skabelon ID angives. Skabelon ID henviser til forsendelsesskabelonen, der skal anvendes, når forsendelsen skal oprettes (herunder valg af transportør, fragtprodukt, vægtklasse og services). Skabelon ID kan findes under Forsendelser > Skabeloner i menuen.

Det er muligt at gemme opsætningen til senere brug. Det vil sige, hvis du en anden gang skal importere en CSV med samme format, så kan du genbruge opsætningen. Opsætningen gemmes ved at trykke Gemte opsætninger > Gem opsætning.

Når opsætningen er færdig, trykkes der Næste.

3 Import af kladder

Systemet vil nu gå i gang med at importere CSV filen og præsentere dig for en kvittering, når den er færdig.

4 Oprettelse af forsendelse udfra importerede kladder

De importerede kladder kan nu findes under Forsendelser > Kladder.

Marker nu den kladde/de kladder, som du ønsker at oprette forsendelser for og tryk dernæst Handlinger > Opret forsendelser.

Herefter ser du et vindue som vist forneden.

Vælg eventuelt printeren der skal udskrives automatisk på, og om der skal automatisk vælges nærmeste udleveringsted.

Sæt herefter flueben ved Jeg accepterer handelsbetingelser og tryk Opret.

Når forsendelserne er oprettet kan de findes under Forsendelser > Bestilte.

Fandt du dit svar?