Har du en Shoporama-shop, så kan du automatisere din ordre- og fragthåndtering med integration mellem Pakkelabels.dk og Shoporama.

Du kan læse om hvad denne integration gør her.

Følg disse 3 simple trin til opsætning af din integration

1. Log ind på dit Shoporama admin.
Vælg Indstillinger (den lille tandhjul i toppen af siden) > API.
Klik på Tilføj adgang.

Navngiv den nye adgang til Pakkelabels og klik på Gem.

2. Shoporama har nu generet en nøgle (Token) til dig. Du skal sørge for at gemme denne nøgle da den skal bruges senere.

3. Log ind på din Pakkelabels-konto her.
Gå til Indstillinger > Integration, og derefter klik på +Opret integration.

Udfyld felterne som følger:
Platform
: Shoporama
API Brugernavn: Nøglen fra trin 2
API kodeord: Lad feltet være blankt
API URL: Adressen til din hjemmeside

Vælg den integrationsløsning, der passer til din forretning. Vælg Benyt ordrehåndtering eller Overfør til forsendelseskladder.

NB! Det er vigtigt, at du vælger den rigtige integrationsløsning, som passer til netop din forretning for at få et effektivt setup. Læs om forskellen mellem de to løsninger her.

Sæt flueben i Aktiver integration.

Klik på Opret.

Integrationen er nu opsat, og nye ordrer fra din shop vil automatisk blive importeret hvert 10. minut.

Bemærk: Du kan sætte flueben i Send T&T-nummer retur. Den funktion gør at sporingsnummer bliver sendt tilbage til din webshop og gemt på ordren.

Klik her og læs hvordan du opretter en forsendelse ud fra en importeret ordre.


Fandt du dit svar?