Fragtprodukter

Når du køber DAO365 forsendelser gennem Shipmondo kan du vælge mellem flere forskellige fragtprodukter:

Pakkeshop

Med DAO365 Pakkeshop kan du levere pakker til en DAO365 Pakkeshop, hvor dine kunder kan afhente pakkerne.

Har du en webshop, så kan du med Shipmondo's gratis fragtmoduler lade dine kunder selv vælge udleveringssted, når de handler hos dig.

Det er muligt at sende rør med DAO365 Pakkeshop. Røret må maksimal være 60 cm langt og have en diameter på maksimalt 10 cm.

Sendes der almindelige pakker, så må pakken have følgende mål:

NB! Da DAO365 ikke har et efterkravssystem, er det vigtigt, at du får vejet dine forsendelser, som du sender med DAO365 og får bestilt fragt med korrekt vægt, ellers risikerer man, at ens forsendelse bliver afvist afvist af DAO365.

Hjemmelevering

Med DAO365 Hjemmelevering kan du få pakker leveret direkte til hjemmeadressen hos dine kunder.

DAO365 pakker bliver distribueret om natten og leveret tidligt om morgenen til modtagerne.

Det er muligt at sende rør med DAO365 Hjemmelevering. Røret må maksimalt have de mål der svarer til en almindelig Hjemmelevering pakke.

Sendes der almindelige pakker, så må pakken have følgende mål:

NB! Da DAO365 ikke har et efterkravssystem, er det vigtigt, at du får vejet dine forsendelser, som du sender med DAO365 og får bestilt fragt med korrekt vægt, ellers risikerer man, at ens forsendelse bliver afvist afvist af DAO365.

Leveringstid

Pakker der sendes med DAO365 har en leveringstid på 2-4 dage.

Indlevering af DAO365 forsendelser

DAO365 har over 800 Pakkeshops. Find DAO365’s indleveringssteder her.

Forsikring og erstatning ved skade

En forsendelse med DAO365 er forsikret op til 1.000 DKK af kostprisen.

Ikke tilladt indhold

Pakker der sendes med DAO365 må ikke have følgende indhold: Farligt indhold, levende eller døde dyr, våben eller våbendele, letfordærvelige varer og kopiprodukter.

Emballagekrav

Pakker skal kunne stables og tåle stød, tryk og rystelser.

Det er afsenders ansvar, at en pakke er emballeret på en måde, der sikrer, at indholdet er tilstrækkeligt beskyttet ved sædvanlig pakkehåndtering, herunder maskinsortering, og som endvidere forhindrer, at pakken volder skade på andre forsendelser, DAO365 eller tredjemand. Emballagen skal være transportegnet.

Porcelæn, glas og tilsvarende skrøbelige genstande skal emballeres i en kraftig kasse, der er fyldt op med et velegnet materiale til at beskytte indholdet, for eksempel kugler eller ”chips” af skumpolystyren. Det skal sikres, at der under transporten ikke kan ske gnidninger eller stød både mellem genstandene i forsendelsen og mellem genstandene og siderne på emballagen.

Væsker og stoffer, der har let ved at kondensere, skal være anbragt i beholdere, der er fuldstændigt sikrede mod udsivning. Den enkelte beholder skal være anbragt i en særlig solid kasse indeholdende et beskyttende materiale, som er velegnet til at absorbere væsken i tilfælde af brud på beholderen.

Teknisk udstyr, herunder computer-, edb- og laserudstyr og lignende, skal sendes i en kraftig kasse og skal inde i kassen være emballeret med tætsiddende formstøbt stødabsorberende materiale, f.eks. flamingo. Emballagen skal være tilpasset det pågældende tekniske udstyr, således at det tekniske udstyr er tilstrækkeligt sikret mod stødpåvirkninger og ikke under transporten kan bevæge sig i forhold til emballagen eller andre genstande i samme forsendelse.

DAO365 er ikke forpligtet til at kontrollere emballagen. Såfremt DAO365 ved indleveringen eller under omdelingen af en pakke opdager, at pakken ikke er emballeret forsvarligt, er DAO365 berettiget til at afbryde befordringen.

DAO365 kan efter forholdene aflæsse, uskadeliggøre, tilintetgøre eller bortskaffe en sådan pakke uden pligt til at betale erstatning. Aflæsning, uskadeliggørelse, tilintetgørelse eller bortskaffelse sker for afsenderens regning og risiko.

Fandt du dit svar?